Mens Trump er optaget af Epstein: Draghi og Konkurrence-evne tilbage på agendae!

LIGELØNNEN LÆNGE LEVE

I dag markerer vi 50-året for ligelønsloven i EU.

Det er værd at fejre. For det virker.

Den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder ligger i dag omkring 12 %, men analyser viser, at langt størstedelen kan forklares af karrierevalg, arbejdstid, branche og erfaring. Faktisk er det kun knap 2 procentpoint, der ikke kan forklares. Det er et klart fremskridt – og et bevis på, at målrettet europæisk lovgivning kan rykke noget.

Derfor skal vi holde fast i det, der virker.

Vi skal fortsat arbejde for reel ligeløn og lige muligheder på arbejdsmarkedet. Men løsningen er ikke mere bureaukrati for virksomhederne. Nye regler som det såkaldte løngennemsigtighedsdirektiv risikerer at skabe administrative byrder uden at løse den reelle udfordring.

I stedet skal vi investere mere i uddannelse, kompetencer, karrieremuligheder og et fleksibelt arbejdsmarked, der gør det muligt for både kvinder og mænd at vælge frit og udvikle sig.

Fremskridtet skyldes målrettet politik. Nu skal vi investere klogt, ikke regulere mere.

Halvandet døgn i Slovenien har lært mig, at der er enkelte liberale åndehuller i den østeuropæiske populistiske ørken. ⛰️ Centrum-regeringen med statsminister @_robertgolob_ i spidsen har vist gode takter, men er alligevel truet af højre-populisterne (hvis leder er gammel kommunist) - og desværre bakket op af EPP (inkl mine kolleger Niels Flemming Hansen og Henrik Dahl). Det er valg om halvanden måned, og derfor var vi i Renew Europes ledelse inviteret på støtte-besøg i en giftig valgkamp.

Meget andet en Sloveniens fremtid er på spil. Europas kamp for demokrati f.eks…

Den glimrende finansminister Klemen Boštjančič tænker fuldstændig som en solid Venstremand, så landets økonomi kører godt. Min MEP-kollega, @ijoveva , stod for besøget. Tak for det - og for at gøre mig klogere på problemerne i øst… 😘

Altid en fornøjelse at byde nye kræfter velkommen på kontoret 👋

I går startede Nicolai som ny praktikant hos mig, og det er – som altid – både inspirerende og sundt at få nye øjne på arbejdet.

Niveauet blandt praktikanter bliver ved med at stige, og det mærkes tydeligt i både engagement, faglighed og ambitioner.

Velkommen ombord, Nicolai 💪🇪🇺

Januars sidste nytårskur hos DA - med @venstre @sf @hk som medarrangør! God og livlig debat om bøvl og byrder - med særlig fokus på arbejdsmarkedet og især løngennemsigtigheds-direktivet 🇪🇺🇩🇰

Tak til bl.a. kollega @kiraphansen og Europa-minister @mariebjerre.dk …

Dejligt med stor interesse - nok osse pga Geo-politilkken… 😉

Endelig: Når man længe har ment, at det statsstyrede morder-korps skulle kaldes og behandles efter fortjeneste, er det velgørende at se, at regeringerne kan komme til enighed … Revolutionsgarden hører til på terrorlisten

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/eu-saetter-irans-revolutionsgarde-paa-terrorlisten

HÅRDKNUDE-GRUPPEN

For første gang i 12-13 år er en sag gået helt i hårdknude for EP. Og det skal løses i særligt Råd. Jeg blir den eneste dansker…

Det handler om flypassager-rettigheder. Og at det er politisk betændt, vidner EP-formands Roberta Metsola deltagelse i forligs-gruppen om.

EU er nemlig gået ind i en conciliation – helt enkelt forklaret: et forligsinstrument mellem Parlamentet og Rådet - med en hård deadline på seks uger. Det bruges meget sjældent - faktisk slet ikke de seneste 12 år. Nu har vi én sidste chance for at finde et kompromis – ellers falder hele forslaget.

Og uenighederne er ikke småting:
Hvornår har du ret til kompensation?
Hvad tæller egentlig som håndbagage?
Mister du din returbillet, hvis du aflyser udrejsen?
Skal det koste ekstra at sidde ved siden af sit barn?
Og hvis personer med handicap misser deres fly, fordi hjælpen i lufthavnen svigter – hvem har så ansvaret?

Én ting er helt klar: Europa-Parlamentet vil ikke være med til at forringe flypassagerernes rettigheder.
Tværtimod handler det nu om at lande klare, fair og gennemskuelige regler, som virker i virkeligheden – ikke kun på papiret.

Sidste stop. Seks uger. Nu gælder det.

SÅ MEGET ANDET END HANDEL…

Historisk EU-Indien handelsaftale giver (også) nyt geo-politislk håb!

Handelsaftaler lyder tekniske. Men i virkeligheden handler de om noget meget menneskeligt: tryghed, arbejdspladser og hvem vi vælger at stå sammen med.

I dag har EU indgået en historisk handelsaftale med Indien – verdens største demokrati og et af de lande, der kommer til at forme fremtiden mest.

Det betyder lettere adgang for europæiske virksomheder til et enormt marked.
Flere muligheder for vækst og jobs.
Mere stabile rammer i en verden, der ellers bliver mere urolig for hver dag, der går.

Men aftalen handler om mere end tal og toldsatser.

Den handler om, at Europa – midt i krig, stormagtsrivalisering og økonomisk usikkerhed – vælger samarbejde frem for isolation.
Partnerskaber frem for frygt.
Handlekraft frem for handlingslammelse.

Når USA bliver mere uforudsigeligt, Kina mere dominerende og Rusland mere aggressivt, har Europa brug for stærke venner.
Indien er én af dem.

Derfor er dagens aftale vigtig.
Ikke bare for virksomheder og eksport – men for Europas rolle i verden.

Kæmpestort! Ny handelsaftale!

Efter sidste uges Mercosur-nedtur har jeg brug for at sige én ting klart: Europa må ikke ende som et kontinent, der kun kan bremse.

I morgen har vi en sjælden chance for at skifte gear.

EU-India Summit er ikke bare endnu et topmøde.
Det er en mulighed for at vise, at Europa stadig kan noget, når verden bliver mere hård, mere kynisk – og mere uforudsigelig.

Indien er ikke “endnu et marked”.
Indien er en global nøglespiller. Verdens største demokrati. En økonomisk kæmpe i vækst.
Og en partner, vi bør stå langt tættere på.

En EU-Indien handelsaftale handler om mere end toldsatser og eksport.
Den handler om at bygge en fremtid, hvor Europa ikke står alene.

Om at skabe jobs og vækst i Europa.
Om at give vores virksomheder adgang til et enormt marked.
Om at styrke vores forsyningskæder og vores strategiske frihed.

For i en tid hvor Trump trækker i én retning, Kina i en anden – og Rusland forsøger at splitte os –
har Europa brug for noget simpelt:

Flere venner. Flere aftaler. Mere handlekraft.

Lad os krydse fingre for, at et flertal af mine kolleger forstår det - og ikke endnu engang lader kynismen og national-egoismen styre…